BOGANMELDELSE
Ugeskrift For Læger
11. april 2011
Overlæge Jens Knud Larsen
"Hvis man skulle vælge blot én bog at tage med til en øde ø, er denne en oplagt kandidat ..."
Bogens undertitel: Mennesket i maskinen eller maskinen i mennesket udtrykker alle tiders centrale erkendelsesmæssige problem. Muligvis er vi nærmere ved at begribe løsningen, men samtidig længere fra at have svaret. Ny erkendelse og nye videnskabelige landvindinger har det med at kreere nye spørgsmål. Sådan er det med læsningen af denne bog. Den bringer os i front inden for en række grundforsknings-mæssige områder, samtidig med at den viser naturlige og menneskeskabte forhindringer, som står i vejen for en overordnet erkendelse. Veritas semper inoperata est: sandheden overrasker altid eller er ilde hørt, som en af bogens forfattere, fysikeren Henrik Bohr, citerer.
Som læser er man i godt selskab med forfatterne. Hvis man skulle vælge blot én bog at tage med til en øde ø, er denne en oplagt kandidat. Ikke mindst med baggrund i den veloplagthed og det overblik, som forfatterne demonstrerer. Ikke alt er lige letbegribeligt og abstraktionsniveauet er undertiden højt, når forklaringer flere steder eksemplificeres ved matematiske ligninger. Særlig fornøjelse fandt denne anmelder ved læsningen af kapitlet om forskernes søgen efter liv i universet, skrevet af universitetslektor Uffe Gråe Jørgensen. Men også andre kapitler har den umiddelbare formidlingsevne, som tiltaler alle raske drenge (og piger). I øvrigt er forfatterne til bogens 18 kapitler alle mænd.
Bogen falder i tre afsnit. I første afsnits otte kapitler behandles principper og forudsætninger. I andet afsnits syv kapitler behandles processer og forbilleder, hvor psykiaterne Martin Balslev Jørgensen og Rasmus Fog har skrevet hvert sit kapitel. I tredje afsnits tre kapitler behandles perspektiver og fremtiden. Hvert kapitel er forsynet med nøglereferencer, og i teksten refereres der til andre kapitler i bogen, som den falder i tråd med. Bogens righoldige billedmateriale er redigeret af Andrew Jackson. Lad Karl Popper, som citeres i første kapitel få det sidste ord i denne anmeldelse: Hypotheses are nets; only he who casts wil catch.
